Mange regler ved ridebanespringning

Se lige det her - man skal da holde tungen lige i munden når man læser sådan noget:

I springkonkurrencer skal hest og rytter (ekvipage) forcere en række forhindringer, så hurtigt som muligt. Den med færrest fejl og hurtigst tid vinder klassen. Man får fejl, hvis hesten stopper (refuserer) eller bare krydser sit eget spor, river bommene ned eller overskrider den i forvejen fastsatte tidsbegrænsning. Inden klassens start "går rytteren bane" for at lære rækkefølgen af springene og gennemskue eventuelle "genveje", som kan mindske ekvipagens tid.
Det er først og fremmest springenes højde, der afgører klassernes sværhedsgrader, men andre faktorer som "tilbehør/pynt" spiller også ind. Som eksempler kan nævnes vandgrave og mure, disse bliver nogle heste bange for og er derfor med til at øge banens sværhedsgrad. De mest normale klasser er:
LD - Højde for heste: 90 cm., 1'er pony'er: 70 cm., 2'er pony'er: 60 cm., 3'er pony'er: 50 cm.
LC - Højde for heste: 100 cm., 1'er pony'er: 80 cm., 2'er pony'er: 70 cm., 3'er pony'er: 60 cm.
LB - Højde for heste: 110 cm., 1'er pony'er: 90 cm., 2'er pony'er: 80 cm., 3'er pony'er: 70 cm.
LA - Højde for heste: 120 cm., 1'er pony'er: 100 cm., 2'er pony'er: 90 cm., 3'er pony'er: 80 cm.
MB - ... og så fremdeles...
MA
S
Om ponyen betragtes som 1'er, 2'er eller 3'er pony afhænger af dens højde (stangmål):
3'er: under 130 cm.
2'er: mellem 130 cm. og 140 cm.
1'er: mellem 140 cm. og 150 cm.
Hest: over 150 cm.
Dem, der afholder springstævnet kan vælge forskellige metoder til de forskellige klasser, metoden er måden hvorpå/regler for hvordan klassen afvikles. De mest anvendte metoder er følgende:
B0: Her skal hest og rytter blot gennemføre banen fejlfrit, så får de en sløjfe. (Her er altså ingen konkurrence mellem de deltagende ekvipager.
B1: Først rider alle klassens deltagere en hovedrunde (1.runde), hvorefter springene sættes 10 cm. op og de fejlfrie ekvipager fra hovedrunden går ind og rider en omspringning. (Ekvipagen med hurtigt omspringningstid og færrest fejl vinder klassen)
B2: Efter alle ekvipager har været igennem hovedrunden, rider de fejlfrie ekvipager en ompringning. (Denne gang sættes omspringningsbanen ikke 10 cm. op)
B3:´Først rider den enkelte ekvipage en hovedrunde, og idet hest og rytter passere mållinjen har rytteren 45 sekunder til lige at få styr på hesten og repetere omspringningsbanen. Inden de 45 sekunders udløb skal ekvipagen påbegynde omspringningen. (Det er naturligvis kun de i hovedrunden fejlfrie ekvipager, der skal ride omspringning)
B4: Hvis rytteren er fejlfri i hovedrunden, starter omspringningen i det sekund ekvipagen passerer mållinjen. Man rider altså bare videre ind i omspringningen, denne metode kaldes ogå "flyvende start".
B12: Denne metode benyttes ofte ved større konkurrencer eller holdstævner. Efter alle ekvipager har været igennem en hovedrunde, rider alle (uanset antal fejl) en ny hovedrunde. Herefter sættes banen 10 cm. op og de fejlfrie ekvipager rider omspringning. (*Ved holdstævner er reglerne for hvem der går videre til omspringning en smule anderledes.)




Sponser links: Interesseret i heste? - vi sælger ikke ridestøvler, vi skriver bare om de gode ting der er ved hest, og finder gode hestenavne. Du kan f.eks. læse om brugte sadler , ridehjelm, eller hvad med en god forklaring om valget af den rigtige Klassisk ridning , eller hovedbørste og alt muligt andet inden for Heste til salg - hvad med en Westernsadel i kunstlæder.